We should break up.

HTML står for HyperText Markup Language

- og skrives som ren tekst, dvs. tekst uden nogen som helst formatering.

Et tekstdokument skrevet i HTML kaldes et HTML dokument. Du kan oprette og redigere HTML dokumenter i praktisk talt hvilken som helst tekst editor (f.eks. Notesblokken i Windows), men det nemmeste er at bruge et program, der er beregnet til det, som f.eks. NetBeans hvis du er fan af PHP, eller Visual Studio hvis du er fan af C#.

HTML dokumenter gemmes i filer med endelsen .html.

For at se et HTML dokument som en hjemmeside (dvs. ikke redigere dokumentet, men se det indhold, der er beskrevet i det) skal du åbne den i en webbrowser (f.eks. Firefox, Edge eller min personlige favorit Google Chrome).

HTML elementer

Du er sikkert allerede stødt på nogle forskellige HTML elementer, eksempelvis:

Overskrift

Tekstafsnit

Som du kan se, er der et system, der går igen i HTML elementer. Den generelle form ser sådan her ud:

<kode>Indhold</kode>

<kode> og </kode> kaldes HTML koder (eller på engelsk HTML Tags). HTML koder optræder almindeligvis som par med en start- og en slutkode, men for nogle elementer kan slutkoden udelades. Det for eksempel billeder.

Et HTML element kan godt stå inde i et andet HTML element, men start og slut koderne må ikke overlappe.

Rigtigt:

Overskrift

Forkert:

Overskrift

Bemærk at
koden starter før link koden  starter, men at
slutter før  slutter. Bemærk også at HTML koderne skrives med små bogtaver.

HTML attributter

Billedelementet  er et eksempel på en HTML kode, hvor der altid skal angives nogle ekstra oplysninger, nemlig oplysningerne src og alt.

src angives som en URL, som fortæller computeren hvor billedet er gemt, mens alt er en tekst der skal beskriver hvad billedet forestiller.

Linkelementet vil som regel også have en ekstra oplysning, nemlig href, som angiver den URL browseren bliver styret hen til, hvis man klikker på linket.

Balslev's Hjemmeside

Oplysninger som eksempelvis src, alt og href kaldes attributter. Alle HTML koder kan have attributter, nogle af dem (som eksempelvis ) skal have attributter.

Attributter skal skrives som en del af HTML elementets startkode. Den generelle form er:

<kode name="value">Indhold</kode>
Du kan bruge sider som https://www.html5boilerplate.com/ til at komme igang hurtigere med det grundlæggende fundament til din hjemmeside.

Kommentar / Feedback