Deadline & forsinkelser

Deadlines kombineret med uforudsete begivenheder

Denne uges rapport blev forsinket, på grund af uforudsete begivenheder.
Da der heldigvis ikke er mange der læser denne praktik-blog, så holder vi det lige hemmeligt.

Jeg er kørt galt, og bilen er totalskadet. Nu er det sagt, men husk at det er vores hemmelighed, at jeg var den første i familien der totalskadede en bil.
Heldigvis skete der ingenting med mig, ej heller den anden part i sammenstødet.

Den ulykke... som gør at jeg har en smule svært ved at komme på arbejde/praktik, gør at jeg har måttet arbejde hjemme, lige op til en deadline... 
Jeg er altså lidt halv-chokket forvirret... da jeg også skal have lavet poster til praktikeksamenen, samt formuleret min hovedopgave på et papir! Argh!

Reflektering poster eksamen

Nåh, for lige at få lidt kød på denne rapport, så vil jeg skrive det, som jeg har planlagt at skrive på den poster, jeg skal fremvise til eksamenen. Det kunne måske være rart at få lidt feedback på den inden... nu hvor jeg tænker over det, smider jeg også lige billede af mit nuværende poster design med.

Jeg mangler stadig at skrive om mine reflektioner omkring selve praktikken og "benefits gained", hvor jeg blandt andet vil komme ind på fordelene ved at arbejde i et team med super dygtige udviklere.

"En ting jeg tydeligt kan mærke når jeg arbejder i et projekt med andre udviklere, er at jeg har fået en viden via datamatiker uddannelsen, der for mig gør det let at skabe en forståelse for problemer, og udtænke relevante løsninger. Selvom mine kollegaer var de her halvkloge robot pdh’er, så var det kun når det blev super robot teknisk, at jeg følte jeg manglede lidt faglig viden.

De tekniske termer og system analytiske begreber har vist sig at være en utrolig vigtig viden at have, når man i et team diskuterer systemets arkitektur, og sammen skal udvikle et system, der skal være er skalerbart og let at vedligeholde.

Jeg har tidligere på uddannelsen mest fokuseret på at blive bedre til at programmere og samtidig skabe en god UX. Men det at opbygge arkitekturen korrekt, samt at have det store overblik via sit foretrukne planlægningsværktøj... det giver lige systemet et ekstra kvalitetsløft, og sikrer at den fremtidige udvikling bliver lettere for en selv, og ens kollegaer.

Jeg føler at min viden omkring systemudvikling og projektledelse, samt min viden fra studiet omkring scrum/kanban kom hele teamet til gode, og bidrog til et bedre produkt.

Når man tænker på alt det vi har lært på studiet, var det kun en brøkdel jeg brugte i min praktik. Men det er vel også pointen med at vi lærer forskellige metoder og teknikker, at vores mentale værktøjskasse bliver fyldt op med værktøj, som vi kan bruge til de problemstillinger der kræver mere end bare rutinen. "

Kommentar / Feedback