Generelt har det været et fantastisk forløb. Det at være knyttet til en gruppe af dygtige udviklere, og sågar fået en masse ansvar oveni, har gjort hverdagen interessant samt lærerig.
Nu kunne man tro, at jeg - på grund af min ansættelse som studentermedhjælper - var vant til at arbejde på denne måde, men jeg har for det meste været helt alene, med det fulde ansvar, og ingen til at sparre med.
Jeg foretrækker helt klar at have nogen at sparre med - da jeg ikke ved alt - og da jeg personligt mener at sparring gør, at alle parter bliver endnu bedre indenfor deres fagområde.
Tiden er gået utroligt hurtigt, jeg har haft noget at lave hele tiden, og de arbejdsopgaver jeg har udført, ville også være nogen jeg ville udføre, hvis jeg havde været fastansat. Det er beroligende, at man allerede kan gå ind og arbejde i et team, og gøre en forskel på (næsten) lige fod med de andre dygtige udviklere på stedet. Jeg er overbevist om at der ligger et job og venter på mig ude på den anden side, et eller andet sted. Hvis det skulle ske, at der ikke lige er nogle job positioner der frister, har jeg heldigvis en del freelance arbejde der potentielt venter, og et par hammer gode iværksætter ideer indenfor social iværksætteri.
Men i bund og grund er det gået over alt forventning... jeg var lidt nervøs i starten, havde jeg nu valgt det rigtige sted, gik jeg glip af at prøve noget nyt... men nej, det har været en fornøjelse. Min praktik er faktisk overstået, men jeg møder stadig op og arbejder... hvorfor ikke, jeg har jo stadig opgaver der skal løses!
Jeg har gjort mit bedste for at tænkte ligeså abstrakt som de læringsmål nu er formuleret. Jeg har forsøgt at bruge min viden indenfor systemudvikling, til at forbedre vores processer og overordnet sikre en bedre kvalitet i arkitekturen samt koden generelt.
Jeg har også forsøgt at skabe en større forståelse for selve forretningen Teknologisk Institut, noget jeg måske ikke tidligere har brugt meget energi på. Det er som sådan heller ikke mit job, men det handler jo om at skabe en værdi for de kunder vi har med at gøre, samtidig med at Teknologisk Institut også får lidt penge i kassen.
Især vores udviklingsmetoder har jeg bidraget med at få opdateret lidt, til et niveau jeg mener er helt på højde med alle andre steder jeg har arbejdet de seneste par år. Vi er begyndt at bruge Kanban, og især vores nye testing kolonne, hvor man placerer sine opgaver efter endt udførelse, har bidraget til en større kvalitetssikring af koden. Men også det at man kan se de opgaver folk er igang med, gør at alle har det nødvendige overblik, for at kunne føre projektet til dørs, på den bedst tænkelige måde.
Men udover det, havde jeg et personligt mål, om at blive dygtige til Angular, og det må man sige jeg er blevet. Jeg har ingen kvaler med at opbygge helt nye hjemmesider og applikationer i Angular 2/4 mere, og selvom jeg stadig skal læse dokumentation og google problemer, så føler jeg mig tryg ved Angular og TypeScript nu og skulle mene at jeg med god samvittighed kan tilføje det til en af mine kompetencer.
Uden tvivl ville jeg ønske jeg havde formået at få mere unit testing indover mit arbejde, men det skete bare ikke, hvilket er beklageligt. Men hvis jeg skal prøve at forsvare mit valg, for det var et valg, så havde jeg en forståelse for min kode, og de integrationer jeg havde lavet, der gjorde at unit testing ikke var nødvendigt, til dette projekt.
Undervejs i de iterationer jeg var igennem, fik jeg afkoblet logik, og skrevet bedre og bedre kode, hvilket egentlig gjorde testing overflødigt.
Testing er mere relevant, når man begynder at være afhængig af flere faktorer, og måske integrerer sin applikation med eksterne api'er, som man dermed afhænger af.
Angående mine læringsmål, så har mit største problem været, at de har været så abstrakt formuleret, at jeg hele tiden har tænkt "jamen... det lærer man jo hele tiden... det er common sense", men det skulle ikke undre mig, at det er fordi jeg ikke har fattet noget som helst, det finder jeg ud af om et par dage.
Alt har faktisk fungeret upåklageligt. Jeg er blevet mere knyttet til udviklingsafdelingen, og håber på at jeg fortsat kan sparre med gutterne, selvom min mentor Bjarke skal på barsel.
Jeg skal have obs på min systemudviklingsmetode til hovedopgaven, og da jeg arbejder alene, er det vigtigt, at de valg der skal tages, bliver taget i sparring med virksomheden (Product Owner), og ikke bare bliver taget, fordi jeg syntes de er de bedste.
Jeg tænker jeg vil fortsætte med mine blogs, hvis jeg kan finde energien til det, og jeg føler at det giver mig noget. Jeg overvejer lidt at lave en daglig logbog, hvor jeg skriver lidt ned omkring problemer og løsninger, og mine tanker... det plejer at hjælpe godt, når rapport skal skrives. Og apropos rapport... så skriver jeg lige til mit fremtidige jeg... GÅ NU I GANG I GOD TID!
Jeg glæder mig helt vildt, men er også halv nervøs... man vil jo gerne gøre det godt.
Der er lidt stress på i ny og næ. Jeg syntes heller ikke helt det har været den heldigste månede. 2 biler er gået i stykker... én kunne heldigvis repareres, men så røg gasfyret også lige... nu stopper det.
Jeg føler dog at jeg er klar til den måske mest afgørende eksamen i mit liv (so far...).
Selvom jeg er alene, ved jeg at jeg kan sparre med mine kollegaer ude i Forskerparken, samt de dygtige undervisere på EAL, og hvem ved... måske endda mine knaldgode medstuderende, som jeg satser på at få en god julefrokost sammen med i løbet af December.
Hovedopgave? Bring it on.