Før jeg begynder snakke om prototypen, der har været igennem den seneste iteration, vil jeg lige reflektere lidt omkring vores daglige struktur og koordinering af arbejdsopgaver.
På datamatikerstudiet, bliver der brugt meget tid på at lære os omkring vigtigheden af at kunne samarbejde, og koordinere opgaver i større og mindre projekter. Jeg har tidligere syntes der blev brugt for lang tid på den del af system udviklingen, men jo mere man bruger projektstyringsværktøjer, som Teamwork Projects, Trello, Agilefant m.m, der alle er baseret på enten Kanban eller SCRUM, jo mere indser man at det er et uundværligt hjælpemiddel i den daglige drift.
Vi bruger i teamet Gitlab Boards, som vores projektstyringsværktøj, Gitlab beskriver selv deres Boards sådan her: "a software project management tool used to plan, organize, and visualize a team’s feature or product release process."... det lyder fint, og på trods af et par mangler, virker det til at være et godt værktøj, især da det er forbundet direkte med issues i selve Gitlab.
Gitlab kan ses som en simplere version af et Kanban og et Scrum board... der mangler f.eks. en mulighed for at kunne oprette user stories, men jeg er ikke i tvivl om, at med tiden, bliver det kun endnu bedre. Dog er der et stykke vej op til værktøjer som Teamwork Projects, som er min personlige favorit.
Endelig! De har set lyset... efter kort tids brug, er alle godt igang med Slack, som i mine øjne er det absolut bedste kommunkationsværktøj, man kan bruge i et team. Alle webbureauer jeg har arbejdet med, bruger Slack, dog er det ikke et værktøj, der bliver undervist i eller omkring på vores studie, hvilket jeg håber ændrer sig i fremtiden. Men måske er vi på vej derhen, hvor alle kommer til at kende Slack, så det kommer helt af sig selv.
I vores team er Slack ekstra brugbar, da assistenter ikke har mulighed for at kontrollere emails, medmindre de er til stede på arbejdspladsen. Derfor bruger vi Slack til at kommunikere med hinanden, og er gået lidt væk fra emails.
Man kan selv til- og fravælge de room/topics man gerne vil kommunikere i, og man kan slå notifikationer til og fra, så man selv vælger, hvordan man vil bruge Slack. Derudover kan du integrere Slack med næsten alt, det fungerer altså bare.
Bare fordi at man kan, er ikke ens betydende med at man skal... med Slack og frihed kommer stort ansvar, det kan hurtigt tage overhånd, og så fjerner det ligesom formålet med Slack.
Det er sådan set vores overordnede strukturering og planlægning, et kanban board (Gitlab), Slack til det kommunikative, vi har ikke daily standups, planning poker, retrospective eller andre klassiske SCRUM værktøjer... det virker for os, og i kombination med vores arbejdsmetoder og processer... sikrer det os en stabil overordnet arbejdsproces, som foregår i korte iterationer, hvor prototyper bliver lavet, testet og lagt ud på vores live branch.
Ja... denne iterations prototype er faktisk et færdig fuldt fungerende operatør modul. I den forstand at det fungerer som det gamle gjorde. Dog er det mere dynamisk, modulært og generisk. Med det mener jeg, at det er let at flytte fra installation til installation... det er let at oprette nye komponenter, og det er muligt at oprette komponenter, uden at kode det mindste.
Dog er der en del ting jeg gerne vil have forbedret, inden vores milestone d.1 Oktober, hvor værktøjet skal vises frem på HI17... de ting der kunne være fantastiske at have med:
Alt sammen noget som jeg skulle mene er muligt, men det vigtigste er nu en gang, at operatør modulet virker, og den prototype som kommer med på HI17, ikke kan crashe, og ikke har nogle fejl eller mangler.
Man skal være fleksibel når man udvikler software, ens prioriteter kan hurtigt ændre sig, alt afhængig af hvad teamet har brug for.
De næste par uger bliver hektiske... jeg skal også sørge for det overordnede look og feel på hele værktøjet, så måske der slet ikke bliver mulighed for at arbejde på eget modul... det snakker vi om i teamet, sammen med product owner.