Arkitekturen forklaret

Det andet møde

Ugen skulle stå i Angular 2 Charts' tegn. Og jeg skulle have et møde med Bjarke, som er Team Lead på projektet, og som har arbejdet med projektet i en del år efterhånden. Her satsede jeg på at få noget afklaret, hvilket arbejdsopgaver jeg helt præcist skal fokusere på den kommende tid. Jeg vidste godt at det primære er Operatør modulet, men hvilke komponenter udover Chart/Graf, skal kodes.

Mødet gik fint, dog var det lidt demotiverende, at opdage jeg var alene på projektet, da Bjarke og Dan, var blevet sat på andre projekter. Men heldigvis var planen, at Bjarke skulle tilbage på CoWorker hurtigst muligt, og derudover, bliver der måske tilknyttet en UX designer til projektet i fremtiden, fedt!

Jeg fik en solid gennemgang af arkitekturen, hvor CoWorker's integrering med ROS blev forklaret. I grove træk er arkitekturen:

Via min komponent (template) i præsentations laget, kalder jeg en service (Promise) ,som jeg har oprettet i business laget (og subscriber til den), hvor jeg sender selve komponenten med som reference, samt de metoder som potentielt skal kaldes af min service, for at sikre det altid er den rette instans vi har med at gøre.

Den service i business laget subscriber så på en ROS service topic (Promise), så vi ved hvilken data vi skal lytte til, og sende tilbage til vores præsentations lag, udenom business laget, da vi allerede har sendt en reference med. Ved at flytte logikken ud i lag på denne måde, sikrer vi at vores view fungerer uafhængig af måden data modtages på. Vi kan skifte hele data laget og business laget ud, og modulet vil stadig virke.

Data skal serializes/deserializes frem og tilbage, og skal være typestærkt. Jeg tænker lidt Observables kan gøre jobbet lidt bedre, så det har jeg tænkt mig at kigge lidt på når jeg får adgang til ROS. Jeg glæder mig til, at jeg har relevant data at arbejde med, og ikke kun mockup data.

Chaaaaarts...

Det har godt nok drillet mig lidt at finde den helt rigtige package at bruge til Angular 2. Jeg gik faktisk tilbage til en gammel kending, for at se om den var lettere/smartere at bruge, Chart.js med ng2-chart som wrapper. Og jo, ganske rigtigt, den er lettere at bruge... til de simplere charts. Men jeg syntes den er lidt krævende angående memory. Jeg måtte også erkende, at koden skulle omskrives, hvis det i fremtiden skal være let at udskifte hvilken graf man gerne vil se baseret på data i en config fil.

Jeg vil også lige prøve at kigge på Highcharts til Angular 2, da jeg stadig leder efter det "perfekte" histogram chart.

Jeg begynder dog at være derhenne, hvor jeg vil betegne mig selv som færdig med min graf komponent, indtil jeg da får den rigtige data ind via ROS, og nok opdager at verden ikke er, som jeg havde regnet med, og at der er en masse kode der skal omskrives. Det betyder dog ikke det store, fundamentet er kodet, og min forståelse for projektet og strukturen er steget tifoldigt.

Diverse opgaver

Der skulle være mulighed for at tilføje UTM-tagging på nyhedsbrevslinks i nyhedsbrevet. Der var en del kode der skulle omskrives, så man inde fra Backoffice i Umbraco, kan indtaste data som bruges i Google Analytics. Men det fungerer nu, og hjælper med at finde ud af, hvor mange der rent faktisk klikker på de CTA's som man har i nyhedsbrevet.

Freelance arbejde

Jeg er blevet spurgt om ikke jeg vil give et tilbud på rework af en større hjemmeside, den skal opdateres fra Umbraco 4->7+, og designet skal have et komplet makeover, samt laves responsivt, og alle eksisterende relevante funktioner, skal ligeledes indgå i det nye system. Det er noget af et projekt, og uden at kende alle detaljerne, vil jeg tro det vil tage 6 måneder, og jeg ville nok umiddelbart tage et solidt 3 cifret beløb, for sådan en omgang. Jeg tænker stadig over det, ingen grund til at give et tilbud, hvis lysten ikke er der...

Jeg er også blevet kontaktet af en person, omkring kodning af en landing page, baseret på mit arbejde med Technology Denmark for nyligt. Sådanne opgaver er rimelig simple, så den har jeg taget, og "designer" den færdig inden tirsdag.

Næste uge... ROS!

Glæder mig helt vildt til næste uge, så begynder jeg at kunne arbejde med konkret data, når ROS skal installeres på pc'en. Mig og Bjarke kommer til at pair programme lidt, hvor vi lavet et simpelt workflow fra præsentations laget til data laget, og visning af den data i viewet. Simpel lille funktion, som skal være grobund for de kommende services jeg laver.

Det bliver fedt.

Kommentar / Feedback